Turen til Skåne

Turen var en gave til mig i anledning af min 80-års fødselsdag. Desværre blev jeg syg, da turen først var planlagt, men så lykkedes det. Lørdag morgen 25. maj 2001 mødtes vi alle ti på Karens og Flemmings græsplæne. Gøgen kukkede og solen skinnede, mens vi drak kaffe og spiste morgenbrød. Jyttes og Ibs bil fik en fridag i garagen. I de tre andre biler satte vi kursen mod Glimmingehus. Det var det oprindelige mål, og derhen kom vi også; men forinden oplevede vi ikke så lidt.

Vi kørte over broen. Vandet var sommerblåt og vindmøllerne tog sig ud. Vi satte kursen mod kysten ved Smygehuk. Hans inspicerede havnen natur­ligvis - det blev ikke den eneste. Det lykkedes også her at finde det fornødne “toalett”. Vi havde sat næsen op efter røgede sild, men det var her ikke, så vi forsamledes om bilerne, der rummede både varm kaffe og små­kager - og andre drikkevarer. Her blev man enige om at køre gennem Ystad for at mødes i Kåseberga, hvor der skulle være mulighed for friskrøgede sild. Det var der også, men mange mange andre havde fået samme gode ide. Hvordan det gik til, ved jeg egentlig ikke, men det endte da med at vi alle­sammen sad ved et bord med en røget sild i hånden og en skive limpa, og noget at drikke havde vi også.

Frokosten

De fleste gik op til Ales Stenar, mens Jette, Lene og jeg blev ved bilerne.

Børnene ved Ales Stenar

Herfra gik turen mod Glimmingehus. Vejret var stadig herligt. Rapsen var gul og markerne grønne, guldregn og syren blomstrede, og træerne så stadig ny­udsprungne ud. Ad forskellige veje nåede alle frem til Glimmingehus i tide til sidste omvisning kl.15. En dame klædt i pænt fornuftigt varmt middel­aldertøj fortalte om husets historie, men da vi skulle gå ind, syntes Jette at der var for koldt, og jeg at der var for mørkt. Vi beså hvad der ellers var at se, men det var beregnet for skolebørn, og der var også rart udenfor - Det var spændende bagefter at høre Jer fortælle om det indre af bygningen - Og der bliver måske også nogle billeder?

Glimmingehus

Jeg er meget glad for at vi nåede frem, og jeg er stadig for­bavset over, at Jytte ikke kendte historien om Niels Holgersen fra Väster­Vemmenhög, der drog rundt i Sverige med Akka fra Kebnekaise og fløjtede de slemme grårotter ud fra Glimmingehus. Han øvede mange andre bedrifter, og lærte de svenske skolebørn om deres lands geografi og historie. Jeg holder meget af historierne om ham, måske mest fordi jeg forbinder historien med min Fars højtlæsning - Og ham har jeg ikke så mange erindringer om.

Fra Glimmingehus gik turen så til Ystad, hvor vi fandt de nødvendige parkeringspladser og også vore udmærkede værelser på Hotel Prins Carl. Jeg tog mig et tiltrængt hvil efter dagens begivenheder. De energiske gik på opdagelse i Ystad og fandt et fortræffeligt spisested “hos Lotta” hvor de reserverede et bord til ti. Ved syvtiden gik vi i gang med at studere spise­kortet. Der var mange gode sager at tage stilling til. Forretten var noget med tomater og hvidløg, som alle kunne blive enige om, og ligeledes om den udmærkede rødvin. Og også i Sverige er vand på bordet “självklart”. Valget af hovedret var meget individuelt. Min kylling var lækker ligesom hvad I andre spiste. - Og snakken gik lystigt. Nogen havde bemærket en spændende dessert ved et andet bord, “glass” med marengs var det, og den passede fint til kaffen.

Kort sagt det var en dejlig middag i godt selskab, som jeg siger Jer alle tak for, som for hele turen.

Hans og Jette drog tidlig af sted næste morgen. Vi andre nød det store morgenbord, og fik så bagagen fordelt i bilerne. Derefter gik vi ud at se på Ystads gamle huse, munken Eskil og lægeplanterne ved borgmesterhuset - men vi skulle jo videre mod Lund - Det var et noget andet landskab at køre i, mere kuperet og med flere skove, også en dejlig tur og stadig fint vejr. Vi holdt en hyggelig pause i et skovbryn, hvor nok de sidste drikkevarer blev drukket.

Vore to biler mødtes igen i Lund på torvet, hvor der meget belejligt var en 7-11. Jeg fik et krus kaffe med en bolle til, mens I andre spiste mere moderne mad. Så kunne vi klare at gå hen og bese domkirken. Den er smuk både udefra og indvendig. Men det er nu en sær fornemmelse at gå rundt som turist, samtidig med at der er barnedåb i et hjørne af rummet.

Det mest spændende for mig var krypten med den forstenede jætte Find og hans kone med barnet på armen og fletningen rundt om stensøjlen. Som bekendt lykkede det dem ikke at vælte kirken.

“Da blev hun sten i samme stund, og sten blev hendes unge.
Her står hun med sit hovedbånd, mens folk i kirken sjunge.”

Vi var vist alle mætte af indtryk, så det var passende at sige farvel og tak og for sidste gang fordele os i bilerne. Ib og Jytte kørte hjem med Karen og Flemming, hvor deres bil ventede. Og Anders og Lene sørgede for at Egil og jeg kom godt hjem.

Det var en dejlig tur i godt selskab og med fint vejr. Tak skal I have allesammen.